tirsdag den 29. september 2009

Et marathon er et langt løb

I anledningen af et ærværdigt medlem af hvidvinsapostlenes jubilæum, troppede en udvalgt skare, et håndplukket udvalg af hvidvinsapostlenes finest, op i vedkommenes domicil.

Og vi kan med sikkerhed dokumentere at det stak af. Det endte med at være en marathon-seance som varede fra omkring kl. 12.00 til 24.00, og involverede en masse læskende drikkevare, hjemme-kreeret mad af den allermest nærende karat, underholdende spil, og sidst med ikke mindst det uforlignelige Hvidvinsspil, priset være dets eksistens.

Dette resulterede i at ikke mindre end to af apostlene gik under bordet. De blev simpelthen så velsignet af Hvidvinsspillet at de ikke kunne trække mere. En apostel begyndte sågar at tale i tunger! Herefter brød ensemblet op og forsvandt ud i natten for at forkynde om Hvidvinsspillets glæder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar