torsdag den 15. oktober 2009

Det var ikke Rommedahls skyld!

For at bevise Hvidvinsgudernes styrke og magt, valgte en fraktion, af apostle og prospektive troende, at fortage ofringer før året vigtigst fodboldkamp, Danmark-Sverige.

Disse ofringer var ikke for egen vindings skyld, men til fordel for udvalgte spillere, og selvfølgelig; nationens bedste!.


Altså et vildt og satset eksperiment, hvor vi ikke i forvejen kendte resultatet. Det ville i sandhed være en indikator for om vores tilbedelse af Hvidvinsguderne har båret frugt.

Den første ofring var i form af en psycho-bong vendt mod parken, denne med det formål at Dennis Rommedahl skulle spille en god kamp. Vi vidste dog at der skulle en noget større ofring til, så vi forventede blot en middelmådig første halvleg.


Herudover blev der inden kampen ofret til fordel for Daniel Agger og Nicklas Bendtner, for at bringe disse ekstra pondus og vitalitet i kampen mod de svenske hedninge.

Under selve kampen blev der også taget skrappere midler i brug, en ældgammel talisman blev fundet frem, hvis design vi af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan beskrive. Det eneste vi kan nævne om denne artefakt, er at den aktiveres ved at samtlige tilstedeværende viser den kærlighed, dette være sig kyssen, kælen, trykken mod barm og lignende.


Da halvlegen kom, måtte vi konstatere at der skulle flere ofringer til. Da vi til stor ærgrelse så at Rommedahl ikke skulle skiftes ud, måtte endnu en ofring hans vej.

En ofring gik også til Jakob Poulsen. Derudover blev en noget utraditionel ofring foretaget, nemlig med henblik på at hedningen Isaksson (den svenske målmand) skulle have smørfingre.

Anden halvleg udviklede sig desuden til et sandt kærlighedsorgie over for talismanen, stærkt hjulpet på vej af et par nonner der var mødt op.


Resultatet af ofringerne gav, som det er alle bekendt, DANSK SEJR! Selvfølgelig på scoring af Jakob Poulsen via målmandsdrop af Isaksson.


For at vise vores tvivlere at ofringerne faktisk virkede, valgte vi at se kampen mod Ungarn helt uden ofringer og talismen. Dette viste det tydelige resultat af vores anstrengelser den foregående lørdag. Hvidvinsgudernes magt kan ej fornægtes!


Herefter kan det kun konstateres, at der skal indkøbes store mængder af gudernes nektar, for at kunne kanalisere ofringer der skal nå helt til Sydafrika.

tirsdag den 29. september 2009

Tøger din store klovn!

Nu har du som trofast læser sikkert undret dig over de mærkværdige symboler der pryder Hvidvinsspillets spilleplade. Du har sikkert også slået det hen som værende en simpel for for udsmykning.

Det er så her du opdager at intet kunne være længere fra sandheden!

Stjernerne og månemunden har nemlig hver deres funktion, såfremt du lander på dem.

Stjerne: Såfremt man kaster terningen, således at den rør en af stjernerne, vil man blive tildelt en bonus-bong i form af en lille hvidvins-bong; dvs. samme mål som en regulær svindler-bong. Herefter tildeles den heldige deltager desuden et omslag. Ooooh glorious day!

Månemund: Dette går i folkemunde under betegnelsen "kys". Rør terningen "kysset" bliver man straffet med noget så nederdrægtigt som en Øl-Bong, dvs. en hel øl hældes op i bongen. Mens øl'en hældes op skal vedkommende som har ramt "kysset" fortælle en kort historie fra det virkelige liv. En sådan anekdote kan indeholde alt fra diverse afskygninger af fæces til uheldige samleje-situationer. Kun fantasien sætter grænserne. Herefter drikkes øl-bongen under tilråbet "Kyz, kyz, kyz, kyz...osv." fra de øvrige deltagere. Derefter tildeles, som i tilfældet med stjernen, et omslag.

Et marathon er et langt løb

I anledningen af et ærværdigt medlem af hvidvinsapostlenes jubilæum, troppede en udvalgt skare, et håndplukket udvalg af hvidvinsapostlenes finest, op i vedkommenes domicil.

Og vi kan med sikkerhed dokumentere at det stak af. Det endte med at være en marathon-seance som varede fra omkring kl. 12.00 til 24.00, og involverede en masse læskende drikkevare, hjemme-kreeret mad af den allermest nærende karat, underholdende spil, og sidst med ikke mindst det uforlignelige Hvidvinsspil, priset være dets eksistens.

Dette resulterede i at ikke mindre end to af apostlene gik under bordet. De blev simpelthen så velsignet af Hvidvinsspillet at de ikke kunne trække mere. En apostel begyndte sågar at tale i tunger! Herefter brød ensemblet op og forsvandt ud i natten for at forkynde om Hvidvinsspillets glæder.

torsdag den 17. september 2009

Enkelt... men ikke SÅ enkelt

OK, efter en kort afstikker til en historisk begivenhed, vender vi nu tilbage i opklaringens tjeneste.

Som tidligere forklaret er selve grundreglerne til Hvidvinsspillet ganske simple, men disse grundregler er gennem tiderne blevet udvidet med en række, mere eller mindre, specificerede under-regler og begreber som gør spillet endnu mere fabelagtigt. Disse vil blive forklaret herunder:

Svindler-bong:

En svindler-bong uddeles når en af spillets deltagere "snyder". Dette kan ske ved:

A) En deltager kaster terningen således at den falder af spillepladen to gange i træk. Første gang terningen falder af pladen ses der gennem fingre, da det anses at det kan være rent og skært uheld. Når terningen falder af spillepladen bliver deltageren tildelt et omslag, men falder terningen altså af spillepladen igen skal der reageres promte med udråbet "SVINDLER-BONG, SVINDLER-BONG, SVINDLER-BONG...osv." af spillets øvrige detalgere.

Herefter drikkes en svindlerbong af synderen, og han bliver tildelt sit andet omslag. (denne type svindlerbong uddeles kun ved at terningen falder af pladen to gange i træk. Hvis man således slår terningen af spillepladen i sit andet omslag, får man blot et omslag. Herefter kan man selvfølgelig ende med at skulle ud i scenario A igen)

B) En svindlerbong uddeles også såfremt man slår det højest mulige antal points, dvs. 6+1, da dette lugter langt væk af at synderen ikke hengiver sig 100% til Hvidvinsspillets vilje. Dette skal naturligvis straffes, hvilket sker ved at de øvrige deltagere reagere som i A)

C) Det anses som værende snyd at, på nogen som helst måde, flytte på spilleplade eller terning efter slaget er slået, således at det opnåede slag ændres. Derudover anses det også som snyd at "føre" spillet således at man indflydelse på hvor terningen lander på spillepladen. Begge dele straffes med en svindlerbong i henhold til A) og B)

En svindlerbong doseres som værende en ½ regulær hvidvinsbong (1/3 L). Efter synderen har taget sin straf, skal vedkommende slå et omslag således a spillet kan fortsætte.

OBS!. Det hænder ofte at deltagere med vilje søger at blive straffet ved at bryde reglerne, og dermed opnå en svindlerbong. Dette er selvfølgelig ikke i Hvidvinsspillets ånd, og bør i yderste tilfælde medføre eksklusion fra igangværende spil! normalt bør forsøget på at straffe sig selv dog blot ignoreres og resultere i et omslag. (dette indebære et paradoks da man egentlig bør have en svindlerbong for at forsøge at snyde sig til en straf!)

onsdag den 9. september 2009

Hvidvinsapostlene i jylland!

Vi afbryder lige den agenda der var meningen med dette indlæg.

Det var meningen at dette indlæg skulle forklare og opklare en del af de under- og sideregler som er opstået igennem Hvidvinsspillets historie, men dette vil blive udskudt da en milepæl i hvidvinsspillets historie er blevet sat i den nys overståede weekend.

Det skete således at 4 af hvidvinsapostlene begav sig mod det mørke, forkætrede Jylland. I håb om at omvende de hedenske, hvidvinsgudfrygtige, og ikke mindst uoplyste jyder havde de søgt asyl hos de få hvidvinstroende hvidvinsnonner i Århus.

Det blev en sand marathon-tilbedelse af de almægtige hvidvinsguder. Hvidvinsorgiet kulminerede den sagelige lørdag 5. september, da hvidvinsnonne X direkte beder om en hvidvinsbong - da hun fandt hun ikke var tilpas stimuleret af sammenkomstens andre likvide væsker.

Dette, mine herre og damer, er første gang i Hvidvinsspillets sagnomspundne historie, at et hunkønsvæsen af egen fri vilje, har efterspurgt en bong mod den liflige nektar der er hvidvin!

I sandhed et storslået øjeblik, som må siges at være noget af et gennembrud for Hvidvinsspillet og en sejr af dimensioner for hvidvinsapostlenes virke. Det viser hvidvinsapostlenes berettigelse og at de i sandhed har opnået de prægtige hvidvinsguders gunst. Al tvivl der nogensinde har måtte være om Missionen i hvidvinsgudernes tjeneste må nu forstumme til evig tid!!

Med dette gennembrud skal også sendes en uforbeholden tak til hvidvinsgudernes missionærer i det jyske, hvidvinsnonnerne. Uden dem var denne milepæl aldrig blevet sat, og vi skylder dem derfor evig tak og hengivenhed!
Der rygtes dog allerede om en snarlige fællesbøn til hvidvinsguderne i Hvidvinsspillets hjemstad København.

Det kan med sikkerhed kun blive en ny milepæl.

onsdag den 2. september 2009

...Og hvidvinsguderne så at det var godt!


Hvad er hvidvinsspillet? er det et spil? er det af guddommelig styrke? lærer Dennis Rommedahl nogensinde at lave et middel/lidt- under middel indlæg?

Svaret er: Ja, JA! og... nej

For de stakkels personer som ikke kender til hvidvinsspillet, følger her en redegørelse for remedier og regler.
Remedierne er simple, således at spillet næsten kan spilles hvor end der måtte befinde sig liflig hvidvin og øl.
Reglerne er muligvis endnu simplere, hvilket også er en af styrkerne ved spillet, da alle således vil være istand til at deltage.

Personer: 2-60

Remedier: En bund fra en ramme øl, gaffa, tusch/sod/moste bær evt. noget til at prikke hul med, Øl-Bong/Bella, øl, hvidvin, hvidvin, hvidvin og mere hvidvin.

Det anbefales at bruge så billig hvidvin som muligt, da hvidvinen meget hurtigt omsættes (som det senere vil fremgå).

Rammen danner selve spillepladen, således der optræder en kant om spillefelterne. Vha. pap, gaffa og tusch/sod/moste bær udfærdiges en konventionel terning (1-6).
Herefter optegnes spillepladen som følgende:
Terningen skæres i pap som følger, og foldes så den danner en terning. Herefter tapes terningen sammen med gaffa og prikkerne på terningen tilføjes:


Reglerne: Der slås med terningen om hvem der starter (eller det gør der i virkeligheden ikke, det starter bare!). Startende spiller starter med at hviske, fortælle en historie fra gamle dage, en sjov joke, etc. til en af startende spillers naboer, med det formål at starte spillets slag/kamp-råb. Dette lyder "En gang til hvidvinsspil! EN gang TIL hvidvinsspil!! EN GANG TIL HVIDVINSSPIL!!...........osv.".

Remsen fortælles videre, indtil alle spillets deltagere råber remsen i flok. Remsen hviskes til at starte med og eskalere derefter til råbe/skrige niveau, indtil klimaks hvor startende spiller kaster terningen på pladen.

Herefter slår alle deltagere på skift terningen en gang på pladen. Laveste samlede antal "point" har vundet!!. Dvs. slår man 3 med terningen og lander på minus 2, har man slået plus 1 samlet (3 - 2 = 1!!) så simplet er det!.

Vinder man en omgang, indtages 1/3 liter hvidvin via øl-bong som belønning... aaaah, lifligt!!

Har to eller flere spillere slået det samme antal "points", og dette samtidig er de laveste slag i runden, skal disse spillere ud i omslagning. Samme princip er her gældende: laveste samlede antal "points" vinder.

Een omslagning betyder at vinderen skal indtage en såkaldt "psyko-bong" bestående af 2/3 L hvidvin på øl-bongen.

Skulle der to omslagninger til for at afgøre vinderen, skal vinderen indtage den berygtede "døds-bong" bestående af 1 L hvidvin via øl-bongen.

Hvidvinen indtages i knælende stilling, mens de andre deltagere råber "Sug, sug, sug, sug, sug, sug...osv." indtil vinen er konsumeret.

Herefter starter vinderen næste omgang ved at gentage startremsen, indtil klimaks hvor vinderen kaster terningen. Det er således altid vinderen af den foregående runde, der starter med at slå med terningen i den nye runde, ved at starte råbe-ritualet.

således er grundreglerne for hvidvinsspillet, men det ville ikke være så læskende et spil, hvis ikke der var en masse små tvists som gør spillet ekstra vådt. Disse vil blive gennemgået i næste indlæg.

I starten var der hvidvin...

Så oprendt dagen da de ukuelige hvidvinsapostle ramte web 2.0 i deres evige bestræbelser på at tjene hvidvinsguderne og sikre udbredelsen af kendskabet til det gudeskønne og livsforlængene hvidvinsspil(TM)!!!

For de uindviede er hvidvinsspil(TM) et spil som har til formål at hele alle de sorger en måtte have, forøge livsglæden og ikke mindst bringe folk og fæ fra alle verdenshjørner sammen, gennem den fælles glæde der ligger i at spille hvidvinsspil(TM).

Prægtigt er hvidvinsspillet(TM)!! og dette er grunden til vi har viet vore liv til dets udbredelse!